de

2018 Rosinante Roman




omslag: Mikkel Carl

  Mængden af indbo holdes naturligt nede, hendes mor kasserer med hård hånd, det er døde ting. Hun har en remse med alle adresserne, hendes mor holder sig for ørerne, tørklædet falder frem i panden. Det er rødt og blåt og hvidt. Det er fra Sans Souci, det overlever.

"de" er en skildring af et mor-datter-forhold. Det er en fortælling om sygdom og kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80'erne. Om sprog, der ikke slår til, men alligevel gør det.

Pressen skriver:

»Vi griner og griner, vi græder og græder. Ikke højlydt bralrende eller hulkende, men stille og intenst og nærmest samtidig. Sådan er det at læse Helle Helle..«
****** – Politiken

»Højdepunkt for Helle Helle. Hendes mest triste og bedste bog til dato.«
– Information

»Helle Helles nye roman stråler af sproglig præcision og elegance. Aldrig er der blevet grinet så meget i en roman af Helle Helle samtidig med at det er den mest sorgfulde bog i forfatterskabet. Helle Helle overgår sig selv.«
– Litteratursiden

»Helle Helles minimalisme er ikke kedelig, den er knitrende mystisk. Og dog hverdagslig. Og dog insisterende smuk. En bog … som jeg har lyst til at læse forfra med det samme igen.«
– Weekendavisen

»Hver sætning er betydningsbærende, og man må give sig tid til at mærke stemningerne og læse detaljerne og deres indirekte karakteristikker og afsløringer af personerne og deres tanker.«
***** –Nordjyske Stiftstidende